Ð
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
| Latinske bogstaver |
|---|
| Det danske alfabet |
| A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W X Y Z Æ Ø Å |
| Andre europæiske bogstaver |
| À Á Â Ã Ä Ā Ç Č Ch È É Ê Ë Ē Ģ Ğ Ì Í Î Ï Ī Ķ Ļ Ð Ñ Ņ Ò Ó Ô Õ Ö Ō Š Ş Ž Ù Ú Û Ü Ū Ý Þ ß |
| Se også: Det græske alfabet, Tegnsætning |
Ð (majuskel), ð (minuskel) er et bogstav, der ikke kendes fra dansk, men bruges i visse fremmede person- og stednavne. Bogstavet bruges især på islandsk (eð), færøsk (edd) og angelsaksisk.
- På islandsk er det et "blødt" d som det engelske th i father og det danske d i fader (dog noget kraftigere end den danske lyd).
- På færøsk er det enten stumt eller udtales som glidelydene [j] eller [v]([w]) efter og foran vokalerne i og u, f.eks. maður "mand (nominativ)" = [mæavur], faðir "fader" = [fæajir]. Bogstavet sættes der, hvor der på islandsk og norrønt står et ð.
- Bogstavet er almindeligt i lydskrift, både i den danske Dania og i den internationale IPA; her betegner den netop det "bløde" d, dvs. en stemt dental frikativ.
- Et lignende bogstav er det serbo-kroatiske bogstav Đ (majuskel), đ (minuskel) (i det kyrilliske alfabet skrevet ђ). Det har imidlertid intet at gøre med det ð, men udtales omtrent som dj i dansk djærv.
Tegnet er egentlig opstået i engelsk, hvor det er almindeligt i oldengelske tekster. Det er dannet ved at gennemstrege et d (hvis øverste streg skrånede ind over bogstavet i den skriftform, der blev benyttet på det tidspunkt).
| Hurtigindeks over artikler i Wikipedia |
|---|
| Vis alle artikler, der begynder med Ð |
| Udvælg artikler efter de to første bogstaver: |
ÐaÐbÐcÐdÐeÐfÐgÐhÐiÐjÐkÐlÐmÐnÐoÐpÐqÐrÐsÐtÐuÐvÐwÐxÐyÐzÐæÐøÐå |
.